Rugårdsvej - Fyns Amt

Fyns Amt har i et samarbejdsprojekt i perioden 2003-2006 med Institut for Miljø & Ressourcer haft en lang række aktiviteter i perioden 2003-2006 vedrørende anaerob deklorering som afværgeteknologi.

Projekterne har haft som overordnet formål at forbedre kendskabet til anaerob deklorering som afværge. Der er udført et litteraturstudium og afværgeteknologiens muligheder er vurderet og afprøvet på forurenede lokaliteter i Fyns Amt.

I 2005 og 2006 har aktiviteterne være koncentreret omkring Rugårdsvej 234, hvor der er blevet gennemført to pilotskala projekter med anaerob deklorering. I tidligere faser blev der udført konkrete undersøgelser af potentialet for anaerob deklorering på Sortebrovej 26 og Middelfartvej 126. Fyns Amt har erfterfølgende iværksat en fuldskala oprensning på Sortebrovej 26.

Alle projekter er udført i et tæt samarbejde mellem Institut for Miljø & Ressourcer og Fyns Amt. En række rådgivende ingeniørfirmaer har deltaget, som det fremgår af de enkelte projektrapporter. Alle parter i samarbejdsprojekterne, herunder deltagere i styregrupper, takkes for bidrag til diskussioner, kommentering af oplæg og projektrapporter.

Samarbejdsprojekterne er finansieret af Fyns Amt og/eller Miljøstyrelsen Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening. Den konkrete finansiering fremgår af projektrapporterne.