Forureningsflux har vundet større udbredelse de seneste år som et supplement til den traditionelle risikovurdering, hvor koncentrationen bestemmes i et kontrolpunkt, som sammenlignes med en grænseværdi. Forureningsfluxen bestemmes i et kontrolplan, hvor det beregnes, hvor meget forurening pr. tid, som passerer kontrolplanet. Forureningsfluxen kan beregnes både ved vertikal transport til grundvandet og horisontal transport i grundvandet.
I de tre videoer herunder belyses principper, anvendelse, undersøgelsesmetoder, styrende parametre og beregninger af forureningsflux. Der er fokus på de overordnede koncepter for både horisontal og vertikal forureningsflux og vurderinger af resultater og usikkerheder.
Overordnede emner: Risikovurdering, kontrolpunkt, forureningsflux, definitioner af forureningsflux, kontrolplaner, forureningsflux og oppumpning, K-værdier, hydraulisk gradient, vertikal forureningsflux, nedsivning/infiltration, konceptuelle forudsætninger og fejl, vurderinger og usikkerheder.
Forureningsflux - Koncepter

Forureningsflux - Vurderinger

Vertikal forureningsflux
