Pesticider er en divers gruppe af kemikalier, der fortrinsvist har været eller bliver anvendt som sprøjtemidler i landbruget. Stofferne har meget forskellige egenskaber, som påvirker deres transport og opførsel i jord og grundvand. Der er er både forurening med pesticider fra fladekilder og punktkilder, hvor punktkilderne primært stammer fra tidligere tiders uhensigtsmæssige håndtering af pesticider. Gamle lossepladser udgør en stor gruppe af forurenede grunde, som stammer fra perioden 1930 til ca. 1980. Lossepladserne rummer forskellige typer af affald (husholdningsaffald, bygningsaffald, kemikalier), som (ukontrolleret) er deponeret uden hensyn til at beskytte grundvand eller overfladevand.
I den første video herunder præsenteres pesticiders anvendelse, forureningskilder og egenskaber med vægt på sorption og transport for den diverse stofgruppe. I den anden video beskrives karakteristika for gamle lossepladser, som har betydning for forureningsundersøgelser og forureningsfaners opførsel for forskellige forureningstyper.
Overordnede emner: Pesticider, anvendelse og kildetyper, egenskaber, grundvandstruende pesticidstoffer, sorption, nedbrydning, vertikal transport, lossepladser, perkolat, historik, forureningsfaners udbredelse, redoxkoncept, mikrobiel nedbrydning, miljøfremmede stoffer, kationer, organisk stof, konceptuelle modeller.
Pesticider i jord og grundvand

Lossepladser og forureningsfaner
